La vita una ragazza sfortunato

Livet, som en usandsynlig uheldig københavnertøs ser det...

lørdag, april 30, 2005

Lørdag aften

Jeg har efterhånden et lidt anstrengt forhold til det skrevne ord.
Ikke så meget andres ord som mine egne.
Og det er jo skidt da jeg skriver meget.
Både til mig selv, for mig selv og til andre.
Og det er det der med det skrevne ord til andre der ofte ender galt...

Jeg sender en mail, og tænker bagefter: PIS!!!
Sender en sms og tænker: Store fjols!!!
Måske mit problem bare er jeg først tænker efter jeg har trykket på send.
De der satans tastaturer tager magten over mig, og bare lokker mig til at trykke på send.

I nat fik jeg to mails afsted.
Den første var ok....
En sætning, fuldtforståelig
Nummer to, jeg aner ikke hvad jeg prøvede at sige.
Den sidste mail jeg skrev sendte jeg ikke, og det er nok meget godt, for følgende er indholdet:

"Hvordan var det nu det var???
slmål!! Jeg skulle sptille et spæ//)))

npakw jwg avre shel se åpå de andre estree!!!"

Jeg kan tyde linie et fuldstændig, og gætte mig til linie to.
Men er der nogen der kan gætte hvad der skulle stå i den sidste sætning???
Jeg har ingen idé om det.

Nu har jeg lige modtaget en sms, og jeg vil gerne svare, men jeg tør ikke...
Tænk nu hvis noget overtager mit tastatur igen, og jeg endnu engang glemmer at tænke inden jeg trykker send?

Måske jeg skal finde en anden kommunikationsform?