La vita una ragazza sfortunato

Livet, som en usandsynlig uheldig københavnertøs ser det...

lørdag, juli 02, 2005

Alt for længe siden jeg har puttet noget på...

Måske er det fordi der ikke er sket så meget i mit liv?

Troede min kære tidligere kæreste og jeg var kommet tættere igen og det var jeg glad for, selv om jeg ikke kan være kæreste med ham holder jeg jo af ham, men han har trukket sig igen.
Bare han kunne finde ud af hvad han vil og holde sig til det!

Hvilket leder mig til en tilståelse!
Jeg lider af mangel på tålmodighed, jeg har meget lidt forståelse for andre mennesker.
Jeg ville ALDRIG kunne arbejde med børn, og, UNDSKYLD!, slet ikke gamle mennesker.
Jeg føler trang til at ruske dem og råbe: SÅ TAG DIG DOG SAMMEN!!!
I bussen den anden dag sad en ældre herre og suttede på sit gebis. Det er uden tvivl den værste lyd i verden.
Jeg skiftede sæde, jeg kunne ikke holde ud af høre på det. Det var enten at skifte sæde eller pande manden en.
Og jeg er selvfølgelig også et af de mennesker der ikke fatter at ældre venter med at købe ind til klokken har passeret 17 og andre får fri fra arbejde.
Jeg gider ikke høre undskyldningen med: Jamen de er ensomme og vil gerne se andre. For helvede!!! Hvis alle pensionister købte ind inden 17, så ville de kunne se hinanden i Netto.
Og børn... Ja! Jeg mener faktisk at der burde være børnefri supermarkeder.
Eller bare en spærretid for børn børn under ti i supermarkeder!
Jeg har valgt ikke få børn, jeg ønsker mig ikke børn, og jeg ønsker SLET IKKE høre på andre folks børn. Og det er iøvrigt synd for børnene at de trætte og sultne skal hives med i Netto, så vent dog de der ti minutter med at hente dem i vuggestue og børnehave, så ville alle være meget gladere!

Jeg har mistet mit ur, jeg har tudet en del over det.
Men nu har jeg valgt at anskue tingene på en anden måde. Godt, det er et tegn på jeg skal komme videre i mit liv.
Har set på andre ure, og jeg tror faktisk jeg har fundet d et nye ur, og jeg tuder ikke mere...

Er inviteret på date i aften, nøj hvor jeg bare ikke gider, kan man tillade sig at aflyse igen?

Regner med at jeg snart skal i solen, himlen er blå og jeg trænger til farve, vil gerne ligne en rigtig latino...

Wuhuuu, jeg er begyndt at gå næsten normalt nu, min fod er kun en lille smule misfarvet!
Det er ok, og den gør efterhånden kun lidt ondt!

Nu har jeg vst fået lettet hjertet lidt, så er det morgenmad og ud i solen