La vita una ragazza sfortunato

Livet, som en usandsynlig uheldig københavnertøs ser det...

onsdag, september 07, 2005

Klokken er ikke meget

Ved ikke hvad der skete i nat?
Jeg er vågen nu i hvert tilfælde.

Hmm, natten startede faktisk i går formiddags.
Vi havde besøg af vores faste IT-konsulent, eller tidligere faste, nu kommer han ikke så ofte mere. For 1½ år siden var vi ude en enkelt gang.
Ved ikke om det gik galt for ham eller mig, men vi så kun hinanden uden for jobbet den ene gang.

Hmm, igår... På jobbet... Vi talte hele dagen, hang op ad hinanden, havde det sjovt, hyggede, det var dejligt.
Han har mit nummer kodet ind i sin telefon stadig. Og det beviste han ved at sende en sms til mig mens jeg stod ved siden af.

Han havde en ekstra billet til Depeche Mode koncerten, eller kan skaffe den, og spurgte om jeg ville have den.
Ja for fanden!!!

Nu ligger jeg så i min seng, og ved desværre ikke helt om han kommer ind igen i dag, jeg håber det, tror det, da min maskine stadig ikke fungerer.

Planlægger sende ham en besked: Charlie og Chokoladefabrikken har premiere d. 23, skal du med mig?

Bare for at se om der kan ske noget mellem os nu?

Nå, nok om det...

Jeg har haft fødselsdag, den bedste i flere år, mange mange år.
Fik fantastiske gaver, og bare dagene omkring min dag var skønne.
Jeg skylder et par mennesker en masse tak!

Jeg er igang med at planlægge åbning af en butik, jeg tror det er nu jeg skal springe ud i det og prøve. Se om det kan fungere for mig.
Jeg tror det, jeg håber det uendeligt...

Fik endnu et brev fra min mor i går, og mens jeg ventede på Mette kom forbi til middag skrev jeg et svar. Sender det fra jobbet i dag.
Det er ikke det svar hun håber på, men det er det svar jeg kan give hende...

Stopper her, ved ikke om jeg skal prøve sove eller stå op og gå op og træne, jeg er vist rundforvirret inden i..