Ja, man skulle jo nødig tro der var noget...

Man skulle jo nødigt gå hen og tro at man havde chancen for at blive lykkelig...

Man kan knokle i modvind, overvinde forhindringer, finde et sted med ly og tro at her kan man gå hen og leve godt og lykkeligt.

Man finder en man sover dejligt sammen med, man ser sig selv købe fucking håndklæder til ham, man tænker "Og hvad så han har et barn?", og man læner sig tilbage og tænker, her er fanme rart!
Og så kommer beskeden, "Nej vi skal ikke ses før jeg ved hvad jeg vil."
Slam!
Nåja, jamen ha' det godt så....

Tja, man skulle jo nødig tro man kunne blive lykkelig.