Drømme og ønsker

Jeg ved hvad en stor fejl ved min tilværelse lige nu er.
Jeg ved nu hvorfor det er jeg ikke føler mig helt tilpas.
Jeg ved nu hvad det er der mangler...

Jeg har ingen drømme!
Jeg har på den måde intet at stræbe efter, intet at kæmpe for.
Jeg har ikke drømmen om den eneste ene, eller turen jorden rundt, eller at vinde en stor konkurrence, eller blive leder af et stort internationalt firma.
Jeg har ikke engang drømme om at holde i hånd i weekenden, eller tage til Italien til sommer, eller skrabe mig til en tyver, eller bare have et job i næste uge.
Mine drømme er forsvundet...

Jeg har da småønsker.
Jeg kunne godt tænke mig en Blythe-dukke, og jeg vil da gerne have en mail fra en jeg kender, men det er det niveau jeg er på.

Når jeg tænker efter, har jeg så længe jeg kan huske tilbage haft drømme, noget at stræbe efter.
Og tanken om at der ikke er nogle drømme skræmmer mig i allerhøjeste grad.

Hvad er det så der holder mig kørende?
Vanen? Rutiner?
Angsten for at såre dem jeg holder af?
Angsten for hvad der sker hvis jeg ikke følger hverdagen?

Jeg ved det ikke...
Men jeg tror jeg må skaffe mig nogle drømme