La vita una ragazza sfortunato

Livet, som en usandsynlig uheldig københavnertøs ser det...

mandag, oktober 02, 2006

Stresset, forelsket, lidt ensom, og forvirret

Det er længe siden jeg har skrevet.
Min computer har været død. Men nu har jeg fået en ny...
En sprit ny en.
Den er dejlig, men jeg savner nu den gamle lidt, den lå godt i mine fingre, havde alle de rigtige indstillinger, de rigtige sider på nettet indtastet og alt det andet.
Men vi skal bare lige lære hinanden at kende, så bliver vi lykkelige sammen.

Og det er nok det bedste.
Det viser sig nemlig at de bedste og mest indholdsrige forhold jeg har er til min computer.
Og de længste.

Thomas gik fra mig for lidt over 14 dage siden, efter vi var i Paris.
Det er ikke så slemt, jeg havde besluttet at turen til Paris skulle afgøre om vi fortsatte eller ej.
Og turen ændrede intet, men gav mig heller ikke modet til at komme videre.
Og jeg har på jobbet en jeg er meget glad for.
Forholdet til Thomas gjorde at jeg hold det på afstand.
Det er det bedste.
Han har en kæreste, og de har været sammen i evigheder.
Jeg er misundelig på deres lykke.
Og han er usansynlig smuk, der er en del ligheder med Simon Kvamm, især når han så sidder og sidder med på "Igen og igen og..." med Nephew.
Men nu er forholdet til Thomas slut, og min kollega og jeg er begyndt at komme tættere på hinanden, det hjælper mig ikke.
Til alt held får jeg snarte n pause på 6 dage hvor jeg ikke skal se ham.
Det bliver hårdt, men jeg får ham nok lidt på afstand.

Jeg skal nemlig på lederkursus i næste uge, det er helt underligt.
Lederkursus og mig!
3 dage i Næstved. Vi er 6 fra huset der skal afsted, det er godt.
Jeg havde lidt håbet han skulle med, men det skal han ikke, og det er bedst for mig.

Jeg har fået ansvaret for julestuen i Maga i år, det er lidt vildt, men jeg glæder mig til opgaven.
Tilgengæld for al den snak om julen mig til at tænke to måneder frem.
Hvad med julen i år?
Hvad skal jeg?
Jeg troede jo lidt jeg skulle til Thomas. Men vi er jo ikke sammen, så det skal jeg ikke.
Og jeg har ikke lyst til noget jeg ikke har hjertet helt med i.
Måske er det så i år jeg skal være alene?
Jeg er lige ved at tude ved tanken.

Jeg mangler virkelig nogen at tale med, ham der fra mit job har tilbudt sig, men det nytter jo ikke når han er en del af mit problem.
Ved sgu ikke hvad jeg skal gøre, men det løser sig jo nok som altid.

Nu skal jeg ned at ligge.
Skal nemlig se film og sove om ikke så længe.
Op klokken 6 imorgen, nyder at møde tidligt og måske være lidt sammen med ham der på jobbet.
PIS, skal ikke tillade mig selv at føle...