La vita una ragazza sfortunato

Livet, som en usandsynlig uheldig københavnertøs ser det...

fredag, april 28, 2006

Så var det i dag

Det var lige i dag man rigtig godt gad have haft en kæreste at dele dagen med...

Dagen startede som noget rigtig lort. Vi skulle møde 45 minutter tidligere end normalt, vi troede alle det var for at holde morgenmøde, men nej, vi skulle bare stramme op.
SUK!!!

Så var der fredagsmøde, der hvor alle fra Magaen mødes, og hører om ugens tal, arrangementer, der er kunderos og bla bla bla...
Jeg vil hvile et øjeblik ved kunderosen

Kunderos er når en person af en kunde bliver fremhævet ved navn, gerne på skrift.
Vi stod der samlet, jeg ville bare op og videre, småsur og meget andet godt.
Jeg mener, Thomas er jo stadig en spasser og jeg havde ikke fået sovet meget...

Vi kom så til kunderosen, en fra afdelingen blev læst højt, det var hans sidste dag så alle var glade, og pludselig bliver mit navn nævnt.
MIG, kunderos, sammen med to andre fra etagen, sååå fedt, op og modtage en æske chokolade.

Dagen gik og jeg havde en aftale med min leder om samtale om forfremmelse, havde faktisk opgivet det. Så jeg skulle egentlig bare have samtalen overstået, have en seddel så jeg kunne få min chokolade med hjem og to læseeksemplarer af bøger.

Dagen gik og ingen samtale, havde sgu troet han havde glemt mig.
Men så skete det, Charlotte, gå ind til Rune...
Jajaja.

"Nå Charlotte, du vil være Shopmanager?"
"Ja, det vil jeg, på sigt..."
"Hvorfor ikke nu???"
"Fordi du allerede har givet udtryk for at det ikke bliver nu..."
"HMM, nå.. Jamen, det er du. Når jeg kommer tilbage fra ferie indtræder du i stillingen..."

SLAM, kunne man høre min kæbe ramme bordet???
Jamen det er jo fantastisk, jeg er Shopmanager, forfremmet efter kun 2 mdr. i butikken...

Og så er der Thomas, han vil ikke tale med mig før han har taget en beslutning.
Nu er det to døgn siden jeg har hørt fra ham, men han sagde også det tidligst ville blive i weekenden. Jeg giver ham til torsdag, så venter jeg fanme ikke mere...

Havde en idé om at jeg for at trøste mig selv oven på det med Thomas og for at fejre min stilling ville gå ud i morgen og forære mig selv en PSP. (Portable Sony Playstation)

Forærede mig selv en splintrende ny mobil tirsdag, den er sååå lækker at jeg tror jeg skal være kæreste med den...

Og har foræret mig selv en gang massage på tirsdag.

Magaen holder fest i morgen, jeg har noget jeg lige skal overveje inden jeg deltager.
Tager nok først den endelige beslutning imorgen, ved det ikke?
Er sååå meget i tvivl.
Men for fanden det er godt med den stilling!