Stakkels pige

I min lille butik, læg mærke til den stærke ejerfornemmelse der er ved at opstå, kommer der en pige, en kvinde, en person af hunkøn.

Hun er lidt ved siden af det hele.
Lidt for stor, lidt for nervøs, lidt for genert, lidt for kedelig, hun er lidt forkert i det hele.
Og på trods af hendes tabte ungdom, har hun tydeligvis ikke tabt sin uskyld.
Den anden dag kom hun og købte en kærlighedsroman. Men hun betalte fik hun øje på bogen: Digte til min elskede.
Spurgte lidt for stille og lidt for genert om hun måtte se i den.
Selvfølgelig måtte hun det.
Hun stod lidt, smilede, og vendte tilbage.
Den ville hun gerne have.
Og lidt for stille og lidt for genert fortalte hun, at hun ikke havde en kæreste, så hun var nødt til at købe den til sig selv.

Et par dage gik og hun kom tilbage.
Hun fortalte lidt for stille og lidt for genert at hun havde bestilt en bog.
Håndbog for romantikere.
Den ville hun gerne have.
Og lidt for stille og lidt for genert fortalte hun at det var fordi hun ikke have en kæreste.
Nu ville hun købe bogen, og læse den, og se om hun kunne få en kæreste på den måde...

Stakkels stille pige.

Jeg skal møde Karoline på mandag, 2. pinse dag, Grundlovsdag, og jeg er ved at dø af skræk.
Det er værre end at skulle møde 20 svigerforældre på én gang.
Og Svigerforældrene, dem har jeg mødt, ved et tilfælde, i torsdags.
Thomas kom forbi for at sige hej til mig, vi taler, kysser lidt mellem reolerne, til stor morskab for mine små kolleger.
Jeg ekspederer en kunde og hører så.
"Hov, der står Thomas" Et ægtepar er på vej over til ham og han siger, "Hej Mor".
Så var jeg på den. Blev hevet over for at hilse og pænt give hånd.
Men så er det overstået og jeg overlevede det.

Nu har jeg weekend, en dejlig lang en af slagsen, og det skal nydes i fulde drag