La vita una ragazza sfortunato

Livet, som en usandsynlig uheldig københavnertøs ser det...

søndag, maj 22, 2005

Åhnej altså

Kedsomhed gør meget.
Efter at have siddet ned siden torsdag, er jeg begyndt at kede mig.
Legede med den skønne Tigermis på msn, og vi talte bla. om Brilleaben.
Da vi sagde farvel gik jeg i gang med en oprydning i min mailbakke, der var mange mails både til og fra denne skønne Brilleabe.
Og hvad gør man så?
Ja jeg gjorde ingen ting, men tastaturet, det djævelskab!!!, tog magten over mig, skrev en mail og trykkede på send inden jeg var kommet til mig selv igen.
Tastaturer af en hver slags, computere, skrivemaskiner, mobiltelefoner, ja også papir, kuglepenne, blyanter og lignende har fanden skabt.
Jeg kan slet ikke styre mig selv når jeg kommer i besiddelse af disse.
Breve, mails, postkort og sms'er bliver skrevet og sendt.
Nogen burde stoppe mig!!!

lørdag, maj 21, 2005

Træt, træt, træt

Har lige indtaget en gigantisk kop kaffe.
Jeg anede ikke man kunne blive så træt af at have en smule brækket fod.
Jeg kan sove hele tiden.
Blev lidt uvenner med en af mine venner i dag, da jeg faldt i søvn midt i en samtale over messenger.
Men jeg kunne bare ikke holde mig vågen mere.
Jeg har taget to middagslure i dag, og jeg er for alvor klar til at sove mere.

Vågnede op i nat ved at jeg skreg af smerte, tror måske min fod har hængt fast i dynen.
Ondt gjorde det, og ondt har det gjort hele dagen.

Tilgengæld er jeg blevet forkælet i dag.
Mine reserveforældre cyklede i tre kvarter i styrtregn for at besøge mig, købe ind for mig og gå på posthuset for mig.
Jeg fik støvsuget og blev hygget om, det var helt fantastisk, nu kan jeg klare mig lidt igen.

Og jeg har fået troen på at jeg godt kan komme ud og rejse på torsdag, Jeg trænger sååå meget til det.

Fik et kort fra jobbet i dag, først troede jeg det var er fortrykt kort, et standart kort, men så læste jeg teksten grundigere, og op i øjnene vældede mine tårer.
De har skrevet et fint fint digt til mig og om mig.
Puha, det er sgu dejlige mennesker!!!

fredag, maj 20, 2005

Det danske retssystem????

Forfanden!
Hvad er meningen når man kan læse at en mand, der gennem 7 år har misbrugt piger, bedøvet dem og misbrugt dem, kun får 3 års fængsel?
3 år for at smadre flere pigers liv?
Jeg ved ikke hvad der er sket med de stakkels piger, men en hver form for sexuel misbrug er fuldstændig uacceptabelt!
Jeg vil have de danske straffe sat op, ikke kun for sexmisbrug af børn, også for voksne.
Hvorfor skal kvinder hånes på den måde?
Hvorfor skal det være muligt at de kan møde deres gerningsmand på gaden hurtigere end de selv er kommet over oplevelsen?
Jeg bliver så uendelig harm!

lorte uge

Ligger lige her i sengen
Jeg er nu sygemeldt.
I stedet for at være på den møbelmesse jeg har forberedt,og glædet mig til, så ligger jeg hjemme, med en brækket fod.
Og kun jeg er tåbelig nok til at vente et døgn med at tage på skadestuen.
Kun jeg er tåbelig nok til at renderundt et døgn, sætte stand op, rende frem og tilbage med en brækket fod.
Kun jeg er tåbelig nok til på krykker, dagen efter jeg har fået besked på at holde mig i ro, at tage i Bella Centret og stå op i 3½ time inden jeg tager hjem igen.
Men nu ligger jeg her.

Ved ikke om jeg kan komme på ferie på torsdag, det er rigtig skidt.
Min læge på skadestuen var ikke glad ved det, men hvis jeg lovede holde mig i ro på ferien, og hvis det gik ok indtil da, så måtte jeg overveje det.
Pis jeg ikke købte afbudsforsikring.

Hihihi, på skadestuen var en kvinde der tydeligvis havde været oppe og slås.
Blåt øje, sår i hovedet og en brækket lille finger. Da hun så mig udbrød hun højt: "Hvad glor du på? Ja, jeg har slået mig, og hva' så???"
Skyndte mig at se væk og lade som ingenting

Ok, jeg ligger lige og og finder ud af det er Brilleabens skyld jeg har brækket foden.
Dumme Brilleabe!

Nå, jeg må videre, tilbringe min dag i sengen på den bedste måde...

onsdag, maj 18, 2005

Helt ærlig!!

Det gør så ondt jeg tuder!!!!
Ved ikke hvad jeg skal stille op??
Jeg tuder fordi det gør ondt graver mig ned at af samme grundt....
Altså kærlighed!
Tænker stadig på dig ...

tirsdag, maj 17, 2005

Forresten da også

Blev da ikke brændt af i søndags, men aflyste/udskyd selv aftalen på ubestemt tid.
Så må vi se om det bliver til noget.
Ved slet heller ikke om jeg kan leve med en kæreste der skal arbejde HVER weekend.
Hmm, rolig mulle, du skal lige se om det bliver til noget overhovedet.

Hmm, Brilleaben er i radioen nu.
Drømte om ham igen i nat. Underlige drømme, gode drømme, i nat kyssede han mig foran hans kæreste. Underligt.
Katia siger det er fordi jeg er forelsket i ham, hun har jo nok ret.
Har fundet ud af hvor han holder til hvis han ikke er på Jazzhouse. Har meget lyst til at tage forbi en dag.
Det er jo dumt, der er ingen grund til selv at opsøge ham, ingen grund til at sørge for at man bliver såret igen..

Stopper her, en møbelmand vil tale med mig
Messe i denne uge, STRESS

mandag, maj 16, 2005

Lidt tanker

Hmm, jeg bliver rost for at være positiv, sjov og flere ting af samme skuffe.
Folk holder af mig af de grunde.
Det tiltrækker hanner når man er i byen og feste.
Men det er også det der gør at man ikke kan få en kæreste.
Når de ser at man har den fremtoning som jeg har, så vil de feste med en, men ikke mere.
De regner med at man altid er en festabe, at man ikke kan være dem tro hvis man bliver kærester, at man ikke kan sidde hjem og holde i hånd over et bord.
Så det positive bliver vendt til noget negativt.
Jeg er nok et af de mest trofaste mennesker i denne verden, træt af det andet stempel, men vil heller ikke lave mig selv om for at andre kan få et andet billede af mig.
De må sgu lære at tage mig som jeg er!

søndag, maj 15, 2005

For fanden!!!

Er lige vågnet
På vej i byen igen, IMORGEN SKAL JEG SOVE!!!!

Tror sgu jeg bliver brændt af til min aftale i aften.
Men måske ikke, klokken er kun 19, han kan nå at fange mig endnu, og ellers tager tøserne og jeg på Heidis igen...
Nu starter vi med rom hos Katia, det er billigst.
Gider ikke være top lækker i aften, bare lidt

Jeg er så træt
Har vist ikke festet så meget så mange dage i træk siden min tid som piccoline i Palads

Wuhuuu, København, jeg elsker dig!!!

Jeg er træt!!!

Det har været et par hektiske dage, og i aften bliver der sikkert også gang i.
Mine fødder er smadrede, jeg har slet ikke sovet nok, og er ved at vaske tøj
Når tøjet er klart napper jeg vist lige et par timer mere.

Culture Box, jeg skal vist nok på et sted der hedder Culture Box i aften.
Hmm, underligt, ved ikke helt hvad jeg skal.
Og om Katia er inviteret til hele arrangementet eller om første halvdel kun er forbeholdt mig?
Det må jeg vist til at få styr på.

Var hos en kollega til Katia igår, hun sagde at hun ville tro at jeg ville ende med at blive gift med en som Brilleaben.
Vi talte lidt om det, og hun sagde, som alle andre der har hørt noget om det: Jeg forestiller mig i er perfekte sammen.
Hmm, Brilleaben er vist ikke enig.

Nå, jeg skal ned til tumblere, og sove, så jeg igen kan tænke klart.
Forestiller mig at det bliver en GOD aften senere

torsdag, maj 12, 2005

Så er det torsdag igen

Og nu tager jeg til middag hos en dejlig tøs, vi skal så drikke lidt slaverom, men cola light og se Fem på flugt.
Derefter skal vi til Standup på Amager.
Jeg er lidt nervøs, bare lidt, bare en lille bitte smule, for det er vist ikke helt gennemtænk... (Er mine handlinger det nogensinde???)
Jeg mener der er en sansynlighed for at Brilleaben, som med garanti går i grimme underhørmere er til stede.
Og det ved jeg ikke lige hvordan jeg skal tackle.
Men selvfølgelig...
Håret sidder, pæn i tøjet og dufter, hvis jeg selv skal sige det..., dejligt.

Nå, jeg vil tage ud i verden og have den dejlig aften

Forresten, der er nu kun 14 dage til jeg tager på ferie.

ps. Smilede ikke til min kigkæreste i dag, men tror jeg er ved at få en ny

onsdag, maj 11, 2005

IIIIIIIH ALTSÅ!!!!

Jeg har gennem længere tid haft en kigkæreste.
Sød og skæg at se på.
Briller, mørkt hår og ofte med en baret.
Skægt, en type der falder lidt udenfor, dem kan jeg godt lide...
Vi har gennem længere tid smilet til hinanden, og det har været rigtig hyggeligt om morgenen på vej til jobbet.
Men så!!!
I dag, så så jeg ham lige igen, smilede som altid, og så skete det.
Han er Jehoves vidne, deler Vagttårnet ud.
Så er det slut, i dag har jeg mistet en kigkæreste...

15 DAGE

Wuhuuuuu

Lige om 15 dage rejser jeg til Bulgarien.
Skal sidde på min balkon, læse, drikke øl og vodka, høre musik og have det dejligt!

Få styr på mine tanker mig liv, forkæle mig selv, få sol på maven og brysterne, komme hjem og bare være lækker og klar til resten af livet.

Skal ud og lege imorgen, se stand up med en dejlig tigermis, og på fredag skal jeg med hende i byen. Hun skal møde en som måske ender med at blive hendes date.
Det er lidt sjov

Lige nu bør jeg forberede møbelmesse, men helt ærligt!
Jeg gider ikke.
Jeg tror jeg om ikke så længe pakker mine ting og tager hjem, så kan jeg arbejde hjemme, passe mig selv og tage tingene i mit tempo.
Komme på posthuset inden alle andre får fri og den slags.

Dagen i dag er sgu dejlig, sad i haven og spiste frokost, elsker forår.
Og folks smil og alt det andet

mandag, maj 09, 2005

Hurtige beslutninger!!!!

Hmm, dagen startede med en lille nedtur, og pludselig er jeg i gang med den vildeste optur.
Jeg har købt rejse.
Jeg tager afsted om 14 dage, jeg rejser syd på, skal bo 150 meter fra vandet.
Jeg skal have fat i en bunke bøger, jeg skal slappe af, jeg skal have styr på mig selv, mit hovede og mine tanker

Nøj hvor jeg glæder mig
Jeg kan slet ikke koncentrere mig nu.

Så på rejse, nævnte for en kollega jeg overvejede det, bad om fri, bestilte rejse, betalte billetten.
Og sådan gik der 2 timer og jeg skal rejse om 17 dage

JUHUUUUUUU

Folks kommentarer

Jeg er vist lidt træt af mange af folks velmenende kommentarer...
"Du er så køn og dejlig!", "Du kan score hvem som helst", "Jeg fatter ikke du er single..:" osv. osv.
Det er jo pis, det passer ikke!!!
Jeg kan ikke score hvem som helst, jeg ved lige præcis hvem og hvad jeg vil have.
Men han vil have en eks, jeg hader ekser, og elsker dem fordi de gør folk til dem de er nu.
Lige nu hader jeg dem mest.
Ikke mine egne ekser, det er dejlige mennesker, bare en enkelt eks!
Og jeg hader folks velmenende kommentarer, det er dem jeg hader mest af alt lige nu.

Nå ja, jeg fik svar på min mail...

Det er ok, jeg vidste jo det var uopnåeligt!
Jeg har det jo med at jage det uopnåelige, mit kæmpe handicap.

Det er stadig en dejlig dag, har bare lige lidt jeg skal sluge...

Og kære dejlige venner og bekendte:
HOLD JERES KÆFT!

Jeg er ikke sød og dejlig, jeg er single, og jeg kan tydeligvis IKKE score hvem som helst...
Bare lad mig være nu

Mandag morgen

Jeg er lidt træt, det er der vist slet slet ingen grund til...
Jeg er rablende lykkelig, det er der vist heller ingen grund til...
Jeg aner ikke hvad meningen med livet er, og er vist fuldstændig ligeglad.
For mig er meningen med livet fornemmelsen af lykke, den fornemmelse man har i maven når man er i selskab med gode venner, er forelsket eller bare har det godt.
Så dagen i dag er vist meningen med livet...

Jeg har endnu ikke fået svar på mine farlige mails, og det er lidt dumt, men det er ok, intet svar er vel også et svar.
Han er sgu en kylling!!!
Men en meget meget sød en af slagsen...

Jeg havde så mange ting jeg ville skrive i weekenden, men er vist kommet bort fra det meste.
Hmm, det kommer vel tilbage, og så må det komme på i løbet af dagen

Er i klar over hvor skønt livet er???

lørdag, maj 07, 2005

Stadig intet nyt

Men det er ok, jeg havde jo ikke rigtig regnet med det.
Men håbet på det.
Ogjeg føler mig lidt som en totalt kikset teenager, set i bagspejlet kunne min mail godt være blevet formuleret bedre.
Nå, det er bare igen problemet med mig og det skrevne ord.

Hmm, Mads og Monopolet...
Underligt koncept. "Lad mig spørge de kendte om råd, de ved sikkert bedre end mine venner og bekendte, for de er jo kendte, og hvis jeg samtidig udleverer mit problem i radioen, jamen så er jeg sikker på jeg får de rigtige svar."
Meget meget underligt!
Er folk så desperate efter at blive kendte? Høre deres egen stemme i radioen?
Eller tror de at kendte mennesker kender livet bedre end alle andre? Og er bedre til at give råd?
Jeg synes det er et underligt koncept...

Nå, jeg skal vel stå op nu?
Får gæster her i formiddag, og det ser vel bedst ud at opvasken er taget og de beskidte trusser ikke ligger og flyder på gulvet.
Ordensmenneske, mig? ALDRIG

Sååådan, så fik jeg besked

Men helt uden ord...
Man plejer at sige, den der tier samtykker, det er jeg ret sikker på ikke er tilfældedet her.
Jeg sendte min mail i formiddag/eftermiddag, og siden da har jeg ikke hørt et ord.
Jeg kan selvfølgelig også se på det som om vedkommende ikke har haft adgang til computer, eller er kommet på hospitalet, eller er for genert til at svare.
Men hvis jeg er realist er det et tegn på at jeg bare skal glemme det hele her...

Nå, det har alligevel været en dejlig dag, ligger under min dyne, men computeren på maven, og er alt i alt ret tilfreds med livet.

fredag, maj 06, 2005

DØDSMAILEN...

Den har jeg sendt i dag, tror jeg...
Men det skulle gøres, altså hvis jeg skulle få lidt fred i sjælen, og det skal jeg jo.
Jeg sidder nu med kvalme, vejrtrækningsproblemer og meget andet, og venter på et svar.
Og et eller andet sted, så ved jeg at nu har jeg gjort mit, så kan jeg ikke gøre mere.

Og solen skinner spredt over København.
Har jeg nævnt fornyligt at jeg elsker København?

Torsdag? Fredag? Nat er det...

Jeg har haft en absolut fantastisk dag!!!
En af dem der gør at fuglene synger og solen skinner lidt mere.
Hold op, jeg lyder helt forelsket ik'?
Det er jeg måske, måske bare betaget, men det er ikke det der får mig til at få sommerfugle i maven lige nu.
Jeg er vidt ved at få en ny dejlig veninde.
Vi tog afsted i formiddag for at nyde solen, men solen skinnede ikke da vi mødtes.
Så tog vi på café, spiste lidt mad, talte, grinede, nøøøøøød livet.
Købte en is, lagde os i Kongens Have, talte mere.
Tog hjem til migmed bunker af slik og cola som da man var lille, eller yngre, et eller andet.
Klædte os pænt på og mødtes med hendes nye kæreste.
Dejligt at se han er så superforelsket i hende!!!
Spiste mad sammen, tog til Stand-up...
Hmm, ja

Jeg så ham der...
I ved, ham der får mit hjerte til at slå lidt hurtigere.
Han var godt nok beruset, og jeg fik ikke talt med ham.
Men blev i bogstaveligste forstand berørt af ham.
Sendte ham et par MEGET direkte beskeder...
Hihi, har ikke hørt noget, men er sikker på jeg gør det.
Men er ikke sikker på hvad jeg hører.
Hehe, kendte hans show før de andre...

Da jeg kom hjem lå der to mails.
En fra min allerkæreste veninde som følte at jeg var ved at svigte hende...
Det er jeg ikke, jeg vil bare ikke sidde hjemme og vente på at hun har tid til mig, jeg vil også opleve noget mere at livet!
Den anden mail fra ham der elsker mig...
Og jeg kan ikke gengælde det, jeg kan ikke.
Han er jaloux på noget som ikke er, som jeg ikke ved om bliver til noget, men som jeg ønsker mig at hele mit hjerte.
Jeg vil som jeg altid har sagt være der for ham, ALTID, men som en ven. En nær og kær ven, en han kan få trøst hos, en han kan tale med og en han kan søge råd hos...
Jeg elsker ham, som en ven.
Selvom jeg, engang, måske, med tiden, engang, får en ny kæreste, så vil jeg stadig være der.

Jeg er en god og trofast ven, de som elsker mig og har mit venskab, vil ALDRIG blive svigtet.
Jeg er så uendelig trofast at det grænser til dumhed.
Det gælder også kærester.
Fuck jeg er naiv...

Og nu ved jeg hvad det er jeg vil have.
Jeg vil have nære venskaber, jeg vil have sjov og glæde og skægge ture i byen.
Jeg vil have HAM, og ved at skal jeg opnå det, så er det NU jeg skal kæmpe og ikke opføre mig som en kylling som jeg gjorde i aften.
Nu skal jeg finde ud af hvad næste træk skal være, jeg giver ikke op!!!

torsdag, maj 05, 2005

DEJLIG DAG

Jeg ved ikke hvad der er ske, men jeg har fået mod på det hele, og lidt mere end det...
Nu er jeg på vej ud i solen med en dejlig pige.
Vi har lavet en aftale i dag, om fremtiden, og vi HOLDER den sgu!!!
Haha...

I aften skal jeg se knald godt ud, min nye kjole...
Artig, helt uden at være det.
Sker der noget er det godt, sker der ingenting, jamen så får jeg alligevel en dejlig aften

Jeg har det godt!
Sommerfugle i maven.

Nå, jeg skal ud i verden
Kolbøtter til jer alle

mandag, maj 02, 2005

Fortrydelse?

Normalt holder jeg mig til at sige at jeg ikke fortryder de handlinger jeg tidligere har gjort.
Men i dag er jeg begyndt at tænke...
Mest af alt ville jeg ønske jeg havde valgt anderledes i 2000, det havde fået mit liv til at se HELT anderledes ud.
På den anden side, så var jeg ikke klar den gang, så måske de år gjorde mig stærkere på et eller andet plan.
De har i hvert tilfælde givet mig mere lyst til at leve livet, og ikke lade sutskoene overtage.

Og jeg fortryder de sidste 14 dage - 3 uger.
Jeg har kørt mig selv for hårdt.
ALT for hårdt. Og det har sat mig i dumme situationer.
Jeg har været stresset, bange, angst, glad, euforisk, forelsket, og en bunke andre følelser som har været sværre at håndtere på en gang...

Nu tror jeg jeg er ved at falde ned igen, desperationen er ved at aftage.
Jeg er ved at blive MIG igen, men det kunne godt være sket for 14 dage siden, det ville jeg hellere have haft...
Det ok

Regnen stoppede

Og det gjorde håbet så også
Et slag lige i maven, det er ok, jeg havde forventet det...

Smutter hjem fra job nu, tror et par dage alene vil gøre mit hovede godt

En regnvåd mandag

Man får lyst til at stille sig ud i regnen og blive helt helt gennemvåd!!!
Så våd at man drypper.
Og så gå hjem, putte sig under et tæppe eller noget.
Helst ikke alene, men mit liv er nu engang sådan at det ville ske alene.

Jeg har lige sendt min for engang skyld velovervejede mail afsted.
Rart at have tænkt over det man skriver.
Nu håber jeg så på en positiv reaktion.
Musikken i mit øre siger det nok skal gå.
Hystereo... Jeg er pjattet med deres "Stor dreng", men folk jeg spiller den for kan slet ikke have den.
"... Du gi'r mig sukkerknald..."
"... Uh du så fræk..."

Jeg fik en meget stor kærlighedserklæring igår.
Ved slet ikke hvad jeg skal stille op med den.
Jeg ved jeg ikke kan gengælde den. Det gør mig ondt!
Men jeg kan ikke...
Han er mig en meget kær ven, og jeg holder meget af ham.
Men helst af alt så jeg ham med en pige, på hans egen alder, ikke så tøset som jeg, jeg tror han vil være bedre tjent med en mere naturlig pige.
Måske det lyder uklart?

Nå, det med følelser er også en sær størrelse.
Der er en der siger han elsker mig, og jeg er betaget af en anden, som elsker en helt anden, som vist ikke ved hvad hun vil..
Gu' ved hvor lang en kæde man kan komme ud i?

søndag, maj 01, 2005

Søndag aften

Jeg ligger i min seng med en noget skidt smag i munden.
Jeg har i den sidste tid været lidt for teenage agtig. Men jeg tror jeg har haft brug for det.
Drukket for meget og haft for lidt kontrol over mig selv, nu er jeg vist ved at blive mig selv.
Måske en ny og forbedret mig.

Men jeg sendte i fredags en mail jeg er sur på mig selv over at have sendt.
Meget, især fordi jeg ikke kan huske jeg skrev den, og ikke aner hvad jeg mente med det.
Åndsvagt.
Og lørdag morgen vågnede jeg op med et telefonnummer i lommen.
Skrevet på min taxabon, med en anden håndskrift end min.
Og det var et telefonnummer på en pige... Noget er helt galt.

Det var det der med mig og det skrevne ord.
Imorgen skal jeg forfatte en mail, i forlængelse af den mail jeg sendte fredag nat.
Det bliver svært, men jeg gør det, nu er jeg fast besluttet på det.
Og så vil jeg se om jeg for en gang skyld kan tænke over det jeg skriver, i stedet for bare at skrive og trykke på send uden at tænke.

Ville godt have været i Fælledparken i dag, der var en enkelt tale jeg godt ville have hørt.
Hihi, kom til at tænke på super seje Helles lille uheld man så på tv i dag.
"Hvor har i det godt her i Silkeborg..." (Mens hun holder tale i Fredericia)
Men det er ok, Helle er go' nok.