Drømme og ønsker

Jeg ved hvad en stor fejl ved min tilværelse lige nu er.
Jeg ved nu hvorfor det er jeg ikke føler mig helt tilpas.
Jeg ved nu hvad det er der mangler...

Jeg har ingen drømme!
Jeg har på den måde intet at stræbe efter, intet at kæmpe for.
Jeg har ikke drømmen om den eneste ene, eller turen jorden rundt, eller at vinde en stor konkurrence, eller blive leder af et stort internationalt firma.
Jeg har ikke engang drømme om at holde i hånd i weekenden, eller tage til Italien til sommer, eller skrabe mig til en tyver, eller bare have et job i næste uge.
Mine drømme er forsvundet...

Jeg har da småønsker.
Jeg kunne godt tænke mig en Blythe-dukke, og jeg vil da gerne have en mail fra en jeg kender, men det er det niveau jeg er på.

Når jeg tænker efter, har jeg så længe jeg kan huske tilbage haft drømme, noget at stræbe efter.
Og tanken om at der ikke er nogle drømme skræmmer mig i allerhøjeste grad.

Hvad er det så der holder mig kørende?
Vanen? Rutiner?
Angsten for at såre dem jeg holder af?
Angsten for hvad der sker hvis jeg ikke følger hverdagen?

Jeg ved det ikke...
Men jeg tror jeg må skaffe mig nogle drømme

Søndag aften

Vi havde åben igår. Det var jo bare en almindelig lørdag.
Og det var en lørdag i en ulige uge, dvs. jeg havde vagt.
Det gik fint for sig.
Jeg brød kun sammen en gang, og det var uden for åbningstid.
Fik klaret dagen, gik hjem, lavede mad, gik i seng, igen med hovedet fuld af tanker.
LUS samtalen torsdag gør jeg er ved at dø

I dag spiste vi frokost sammen. 12 personer fra 3.sal. Hyggeligt.
Vi var i Fællledparken. Vi gikm på Funke og efter Funke tog jeg en taxa hjem.

Først blev der spillet Robbie. "I dont wanna die, but i aint keen on living either" Meget typisk for mig lige nu.
Derefter George: "This is not real love..."

Suk. Mine tanker om at slutte kommer igen nærmere

Alt for lidt

Nu er jeg holdt op med at sove...
Det er ikke godt, jeg har ikke sovet rigtig hele ugen.
Men tilgengæld er mine skuespillerevner på toppen.

De tror jeg har det fantastisk på jobbet, men jeg er ved at gå til.
Jeg får ikke lov at tænke, jeg keder mig, jeg er ved at gå ud af mit gode skind.

Jeg må sige noget idag, så må de fyre mig, jeg kan ikke mere

Tunge støvler

Jeg er lige blevet færdig med Jonathan Safran Foers bog "Ekstremt højt og utrolig tæt på"
Og den var fantastisk!
Jeg elskede hvert et ord, og hvert et billede.
Har allerede nu besluttet at den skal læses igen, og at hans første bog bestemt også må læses.

Tunge støvler, som han udtrykker det i bogen, det har jeg i dag.

Blomsterne fra igår er næsten visnet allerede.

Der er vist blevet ansat en til den stilling som jeg helst så mig selv i, den stilling jeg mistede.

Jeg ved ikke hvad jeg skal fremover, jeg er så bange for min fremtid som tingene er nu.

Sad i bussen og fandt ud af man ikke kan begå selvmord når solen skinner så smukt og der er lyserøde blomster i verden.
Jeg har heller ikke lyst til at dø, jeg har bare ikke lyst til at kæmpe mere.
Nu vil jeg gerne have en god periode, en periode hvor det hele er godt for mig.
Jeg tager på job om morgenen, jeg kommer hjem om eftermiddagen/aftenen, jeg får et knus når jeg har behov for det, jeg taler om alt når jeg har behov for det, jeg kan fortælle nogen/én om mine følelser.
Jeg bliver accepteret, som jeg er, med hang til franske film og amerikanske plastdukker.
Sangen om den lille krokodille bliver skrevet og sunget til mig, af en der finder mig pudsig, dejlig og klog, og som elsker mig, og som glæder sig til at savne mig, bare for at mærke gensynet...

Mine støvler er meget tunge idag

SE!

Er de ikke fine?
Dem har jeg fået af mig selv idag.
Jeg havde nemlig brug for trøst.

Skulle have hjælp til at lave opgave til Magasin Academy igår, men jeg fik ikke den hjælp jeg føler jeg har brug for.

Ingen forståelse eller vejledning.

Og jeg ved det langt hen af vejen er min egen skyld, men GRRRR, jeg ville gerne have hjælp.

Og jeg bad om den, i stedet for som ellers altid bare lukke mig i mig selv.

Endnu værre...

Coachingseance i næste uge. Skal inden da have udarbejdet en ny handlingsplan for mig.

Og det er svært da jeg ikke ved hvor jeg er på vej hen.

På jobbet, om jeg overhovedet skal blive på jobbet.

Og så kommer det rigtig slemme.

Lederudviklingssamtale dagen efter. Heldigvis den sidste dag i ugen, så jeg kan gå hjem og være udmattet bagefter.

Jeg ved ikke helt hvad jeg har i vente, men jeg er ret sikker på at det ikke er godt for mig.

Har en nerve i klemme mellem skulderbladene. Det gør mig vanvittig.

Ville så gerne bare lige lave den rigtig bevægelse for at få den på plads.

Nå, jeg vil stoppe her, sætte mig og se på mine fine roser

En lille krokodille

Du er en lille krokodille fyldt med hø, du er en dukke fyldt med pladevat
Du en hund der ikke kan gø, en kærlighed der ikke kan dø
Bli hos mig bar en enkelt nat

Det er et sneskred at møde dig her, jeg vidste slet ikke du kunne spille på klaver,
dine øjne er lukket når du ler... Når du ler

En mødregruppe triller forbi, jeg har fået mig en ny teori
når jeg lukker mine øjne i, er jeg lige så tømt for tanker som dig?

Du er en lille krokodille fyldt med hø, en dukke fyldt med pladevat
Du er en hund der ikke kan gø, en kærlighed der ikke kan dø
Bli hos mig bar en enkelt nat

Vi skal være to om at lande
Vi skal være to om at lande

Jeg vil ae dig, vugge dig, elske dig, baby, puste søde ord mod dine pande

Gad vide om du stadig går rundt med den der dukke i din taske, en dukke der kan lukke sine øjne i, græde på kommando og smaske

En rustvogn den triller forbi
Jeg har fået mig en ny teori
og jeg lukker mine øjne i...
Er jeg lutter nøgne vægge ligesom dig?

Du er en lille krokodille fyldt med hø, en dukke fyldt med pladevat
Du er en hund der ikke kan gø,
en kærlighed der ikke kan dø
Bli hos mig bar en enkelt nat

Vi skal være to om at lande
Vi skal være to om at lande

Jeg vil ae dig, vugge dig, elske dig, baby, puste søde ord mod dine pande

To om at lande...
To om at lande...
To om at lande...
To om at lande...

Jeg vil ae dig, vugge dig, elske dig, baby, puste søde ord mod dine pande

Kenneth spillede denne sang for mig i weekenden.
Jeg er helt pjattet med den!
Og melodien er helt skøn.
Tror jeg har hørt sangen 20 gange eller mere i aften.

(Lyt selv her: http://www.myspace.com/mouritzhoerslev)

Jeg har planer om at købe deres cd, måske allerede imorgen.
Der er også et nummer om Håbets Allé, det er da lidt pudsigt!

Nåmen altså...
Kenneth spillede dette nummer for mig i weekenden, og nu er det jo sådan at jeg er så vældig nem at forvirre.
Så min tanke igår om HVAD NU??? er endnu værre idag.
Jeg havde håbet at han tog kontakt til mig, at vi måske kunne nærme os hinanden lidt igen.
Men jeg ved det ikke, og jeg har ikke hørt fra ham.
Måske jeg engang bliver klogere?

Ordorm

Jeg fik det at vide idag.
"Du er en læsekrikke, en ordorm"
Og det er jeg vist.

Jeg er storforbruger af ord.
Jeg har et kæmpe lager af dem.
Og selvom jeg taler en masse, der er endda nok dem der vil sige jeg ofte snakker, så kan jeg ikke få bugt med alle de ord jeg har i mig.
Jeg har bunker og bjerge i overskud, og jeg bliver ved at sluge flere.

Jeg er tosset med ord...

Jeg var til George Michael koncert i weekenden, igår aftes.
Og jeg vil bare lige sige at vores forhold kører med fornyet kraft.
Han er dejlig, fantastisk og med jorden skønneste stemme.

Og så var jeg jo i Århus, det var jo der koncerten blev afholdt.
Og så skulle jeg jo sove et sted.
Så det gjorde jeg.
Jeg sov hos x-en.
Det kunne jeg rigtig godt lide. Det var en rigtig god weekend, men nu ligger jeg her tilbage i Kbh med en fornemmelse af: "HVAD NU????"
Jeg ved det ikke, men jeg bliver jo nok klogere