La vita una ragazza sfortunato

Livet, som en usandsynlig uheldig københavnertøs ser det...

mandag, september 26, 2005

Jeg vil giftes!

Jeg vil giftes, og jeg vil have et barn.
Bare et enkelt...

Eller det vil jeg nok egentlig ikke, men jeg vil gerne vide hvordan det er at elske et andet menneske så meget at man har lyst til at lave et barn, at give hinanden et stykke papir hvorpå der står at man tilhører hinanden.

Jeg er frygtelig ulykkelig forelsket, og jeg aner ikke hvordan jeg skal få det til at gå væk.
Jeg troede virkelig på det.
SUK!

torsdag, september 22, 2005

Total farce

Denne her aften har været en farce uden lige

Sms'er er sendt gennem luften, med meget blandet indhold.
Endnu engang påtager jeg mig vennerollen overfor den der lige har såret mig uendeligt.
Jeg må lade være at være så fandens godhjertet!

Det er endt med at jeg lige sendte en sms.
En indrømmelse af hvor lang tid jeg egenlig har været interesseret i Thomas.
Det er længe nu!
Det er håbløst.
Han har ikke svaret på det. Ville ønske han ville svare!
Har lyst til at skrive mere, vil høre fra ham og alligevel ikke.
Jeg ved ikke.
Kloster???

Min gode ven Peter... Han har været der hele aftenen.
Det var godt.
Min Tigermis er jo i Egypten, jeg savner hende, ville meget gerne sove hos hende i nat.
Hun kan få mig til at grine.
Men Peter, han sagde han holder meget af mig.
Det betyder så uendelig meget for mig.

Pis, nu tuder jeg igen

Fårk hvor er jeg træt af det hele

Man går rundt i livet og er glad.
Man møder en på en helt anden måde end før.
Begynder at se ham, tror virkelig der er mere.
Han siger de rigtige ting, og snakker næste uge, og ugen efter det.
Så har man en aftale, og hører ingenting...
Så sender man en besked, hvad øh?
Har vi stadig en aftale?

Venter mange timer, så kommer beskeden: Jeg må tænke over det.
Jeg ved ikke om det her er det rigtige.
Jeg ved ikke om jeg kan se mig selv i spejlet.

Fint, så står man der

lørdag, september 17, 2005

Bare forskelligt

Jeg er ikke effektiv med vægttab, og alligevel er jeg.
For jeg er vist forelsket.
Jeg har en fornemmelse i maven jeg ikke har haft siden 1993 og 1995 og det er ganske forfærdeligt. Det medfører en koncentrations evne på størrelse med en bananflues, og det er ganske ubehageligt.
Jeg har kvalme, er svimmel og meget andet. Og jeg tror faktisk ikke jeg bare er syg.
Jeg har kendt ham de sidste omkring 6 år.
Været på date med ham en gang tidligere for 1½ år siden. Men for snart 14 dage siden slog det klik og siden onsdag har jeg sendt ham 141 sms'er og fået mindst samme antal igen...
Jeg er forelsket.
Gider ikke prøve benægte det for mig selv, det er sket.
Og han er alt det jeg IKKE søger ved en kæreste.
Han er ikke en skid kreativ, han arbejder en masse, han har barn, han er ikke særlig sjov.
Han drikker sjældent og jeg vil ikke kunne have ham med i byen med tøserne.
Ganske flot ik? Det manglede bare han havde brune øjne.
Men han gør nu engang noget ved ham, altså udover fjerne min appetit, koncentrations evne og evne til at sove.
Måske ses vi imorgen, til noget der kan blive en start, måske ses vi først mandag.
Måske enderdet med mit værste mareridt og han bakker ud inden noget er sket...

Nå!!! Slut sådan er det bare

Et udtryk, eller et par udtryk jeg har tænkt over.
Op ad bakke... Noget negetivt, noget tungt.
Ned af bakke, noget negativt igen.
Er alt hvad der handler om bakker negativt?
Personligt synes jeg det er fantastisk at suse ned af en bakke og mærke et sug i maven, men det er nok ikke alle der har det sådan...

Jeg vil nu putte mig under dynen, tænke på Thomas, håbe jeg ser ham imorgen, for mandag er nu engang langt væk.
Og jeg vil håbe på at det hele går så godt som jeg har planlagt det i mine tanker

onsdag, september 07, 2005

Jeg stod op...

Sendte lige to mails afsted, tog op og trænede, tog så på arbejde, og skred ganske hurtigt da jeg slet ikke kunne komme til at arbejde, og der ikke var udsigt til besøg fra vores konsulent.
Tigermissen og jeg gik en tur, tog på kanal rundfart, gik hjem til hende, sad og hang og hyggede...

Nåja, jeg sendte beskeden.
Jeg skal se Charlie og Chokoladefabrikken, og jeg skal ikke se den alene!!!

Tigermissen siger hun ikke har oplevet mig så sprudlende levende, men jeg har det også fantastisk.
Tror gerne jeg vil have det her til at blive mere end en biograftur, men som altid, prøver ikke sætte mine forhåbninger for højt.

Klokken er ikke meget

Ved ikke hvad der skete i nat?
Jeg er vågen nu i hvert tilfælde.

Hmm, natten startede faktisk i går formiddags.
Vi havde besøg af vores faste IT-konsulent, eller tidligere faste, nu kommer han ikke så ofte mere. For 1½ år siden var vi ude en enkelt gang.
Ved ikke om det gik galt for ham eller mig, men vi så kun hinanden uden for jobbet den ene gang.

Hmm, igår... På jobbet... Vi talte hele dagen, hang op ad hinanden, havde det sjovt, hyggede, det var dejligt.
Han har mit nummer kodet ind i sin telefon stadig. Og det beviste han ved at sende en sms til mig mens jeg stod ved siden af.

Han havde en ekstra billet til Depeche Mode koncerten, eller kan skaffe den, og spurgte om jeg ville have den.
Ja for fanden!!!

Nu ligger jeg så i min seng, og ved desværre ikke helt om han kommer ind igen i dag, jeg håber det, tror det, da min maskine stadig ikke fungerer.

Planlægger sende ham en besked: Charlie og Chokoladefabrikken har premiere d. 23, skal du med mig?

Bare for at se om der kan ske noget mellem os nu?

Nå, nok om det...

Jeg har haft fødselsdag, den bedste i flere år, mange mange år.
Fik fantastiske gaver, og bare dagene omkring min dag var skønne.
Jeg skylder et par mennesker en masse tak!

Jeg er igang med at planlægge åbning af en butik, jeg tror det er nu jeg skal springe ud i det og prøve. Se om det kan fungere for mig.
Jeg tror det, jeg håber det uendeligt...

Fik endnu et brev fra min mor i går, og mens jeg ventede på Mette kom forbi til middag skrev jeg et svar. Sender det fra jobbet i dag.
Det er ikke det svar hun håber på, men det er det svar jeg kan give hende...

Stopper her, ved ikke om jeg skal prøve sove eller stå op og gå op og træne, jeg er vist rundforvirret inden i..