La vita una ragazza sfortunato

Livet, som en usandsynlig uheldig københavnertøs ser det...

søndag, juli 29, 2007

Så er jeg klar

Klar til at få et par børn.
Eller, det er jeg ikke, men jeg har navnene på plads.

Thyra
Tusnelda
Tristan
Tjalfe

Jeg er vist til T'er...
Det er ellers dem med t'er som forbogstav der har været med til at knuse mit hjerte mest.
Det kunne en eller anden nok få en del ud af.

Jeg har fået min Blythe, en Prima Donna Ashlet.
Hende har jeg døbt Thyra, chancen for at jeg får børn er efterhånden forsvindende lille, og navnene er for gode til at blive glemt.
På posthuset ligger min Blythe nummer 2, en French Trench, jeg skal lige se hende inden jeg giver hende et navn.

Ellers er mit liv sådan at jeg arebjder for meget, men har ferie om en uge.
Og jeg har besluttet at tage et smut forbi Grækenland, jeg trænger seriøst til at få sol på min blege mave. (Som man iøvrigt er begyndt at kunne se et eller andet sted indeholder muskler)

lørdag, juli 21, 2007

Stadig fuldstændig forblændet

Og vi har lige haft en fantastisk uge sammen, bare ham og jeg.
Ja, altså sådan helt nede på jorden.
Vi har spillet lidt med musklerne, haft en masse gode samtaler.
Han har givet mig en masse opmærksomhed.
På sin helt egen måde.

Nåja, og som man nu gør på en arbejdsplads.
Behandler sine medarbejdere, og måske især hårdt knoklende mellemledere.
For det er jo i virkeligheden det eneste forhold der er mellem os.

Og bare ham og jeg alene, betyder en uge hvor de to andre mellemledere var på ferie.
Men jeg har nydt det.
Og jeg gruer for mandag når den ene kommer tilbage, når jeg igen skal dele.

Og da jeg var jublende lykkelig over han gav mig en fridag, valgte jeg at sepå det som hans ros til mig.
Og glemme den viden om at de andre ledere mente jeg havde knoklet så meget at jeg skulle have en fridag.
Og når det er at han kommer med kaffe til mig, så vælger jeg igen at se det som hans betænksomhed, og ikke som det er i virkeligheden, at han havde købt en for meget til et møde.

Jeg kan lyve meget for mig selv, men jeg er så uendelig forelsket i ham
Og jeg hader ham af hele mit hjerte.
Det er frygteligt!

Jeg er begyndt til træning, 4 gange om ugen, som minimum.
Han så forbavset ud da han hørte om det.
Men glad, overrasket, positivt overrasket.
Jeg prøver at få det til at lyde af ingenting, få de andre til at fremhæve det, det går godt, det er skønt.

Jeg glæder mig til om 1½ uge, så er vi alene igen nogle dage.
Og så går jeg på ferie.
Jeg kommer til at savne ham så meget at det gør ondt i hjertet.

Jeg skal videre, jeg skal glemme ham... Og ikke drømme om ham om natten, og fantasere om at han skal tage min hånd, eller bare røre min hånd.
Jeg skal bare glemme...

Min Blythe ligger på posthuset.
Den ene, jeg er kommet til at købe to.
Og en ny skalp, og hår så jeg kan lave en ny paryk til dem.
Og en scooter, og en masse tøj.
Jeg har brugt alt for mange penge...
Men måske det kan fjerne tankerne fra ham?
Det skal det!