La vita una ragazza sfortunato

Livet, som en usandsynlig uheldig københavnertøs ser det...

søndag, april 30, 2006

HMM???

Jeg ser nogengange tv, især om søndagen, når jeg kan være angrebet af en af de der underlige anfald af ganske uforklarelig hovedpine...
I dag er hovedpinen ikke så slem igen, den er faktisk så lidt slem, at jeg har taget mig selv i at arbejde. På en søndag. (Måske er jeg faktisk lidt syg?)
Nej, tilbage til tv...
På tv er der reklamer, og Electrolux, jeg mener der er Electrolux, reklamerer for en frostfri fryser?
Nu er det så jeg undres.
Er det ikke meningen at en fryser skal fryse? Altså være under frysepunktet?
At man putter sine frostvare ind i fryseren?
Så er det at jeg helst vil have en fryser med frost.
Måske mig der er underlig?

fredag, april 28, 2006

Så var det i dag

Det var lige i dag man rigtig godt gad have haft en kæreste at dele dagen med...

Dagen startede som noget rigtig lort. Vi skulle møde 45 minutter tidligere end normalt, vi troede alle det var for at holde morgenmøde, men nej, vi skulle bare stramme op.
SUK!!!

Så var der fredagsmøde, der hvor alle fra Magaen mødes, og hører om ugens tal, arrangementer, der er kunderos og bla bla bla...
Jeg vil hvile et øjeblik ved kunderosen

Kunderos er når en person af en kunde bliver fremhævet ved navn, gerne på skrift.
Vi stod der samlet, jeg ville bare op og videre, småsur og meget andet godt.
Jeg mener, Thomas er jo stadig en spasser og jeg havde ikke fået sovet meget...

Vi kom så til kunderosen, en fra afdelingen blev læst højt, det var hans sidste dag så alle var glade, og pludselig bliver mit navn nævnt.
MIG, kunderos, sammen med to andre fra etagen, sååå fedt, op og modtage en æske chokolade.

Dagen gik og jeg havde en aftale med min leder om samtale om forfremmelse, havde faktisk opgivet det. Så jeg skulle egentlig bare have samtalen overstået, have en seddel så jeg kunne få min chokolade med hjem og to læseeksemplarer af bøger.

Dagen gik og ingen samtale, havde sgu troet han havde glemt mig.
Men så skete det, Charlotte, gå ind til Rune...
Jajaja.

"Nå Charlotte, du vil være Shopmanager?"
"Ja, det vil jeg, på sigt..."
"Hvorfor ikke nu???"
"Fordi du allerede har givet udtryk for at det ikke bliver nu..."
"HMM, nå.. Jamen, det er du. Når jeg kommer tilbage fra ferie indtræder du i stillingen..."

SLAM, kunne man høre min kæbe ramme bordet???
Jamen det er jo fantastisk, jeg er Shopmanager, forfremmet efter kun 2 mdr. i butikken...

Og så er der Thomas, han vil ikke tale med mig før han har taget en beslutning.
Nu er det to døgn siden jeg har hørt fra ham, men han sagde også det tidligst ville blive i weekenden. Jeg giver ham til torsdag, så venter jeg fanme ikke mere...

Havde en idé om at jeg for at trøste mig selv oven på det med Thomas og for at fejre min stilling ville gå ud i morgen og forære mig selv en PSP. (Portable Sony Playstation)

Forærede mig selv en splintrende ny mobil tirsdag, den er sååå lækker at jeg tror jeg skal være kæreste med den...

Og har foræret mig selv en gang massage på tirsdag.

Magaen holder fest i morgen, jeg har noget jeg lige skal overveje inden jeg deltager.
Tager nok først den endelige beslutning imorgen, ved det ikke?
Er sååå meget i tvivl.
Men for fanden det er godt med den stilling!

mandag, april 24, 2006

Ja, man skulle jo nødig tro der var noget...

Man skulle jo nødigt gå hen og tro at man havde chancen for at blive lykkelig...

Man kan knokle i modvind, overvinde forhindringer, finde et sted med ly og tro at her kan man gå hen og leve godt og lykkeligt.

Man finder en man sover dejligt sammen med, man ser sig selv købe fucking håndklæder til ham, man tænker "Og hvad så han har et barn?", og man læner sig tilbage og tænker, her er fanme rart!
Og så kommer beskeden, "Nej vi skal ikke ses før jeg ved hvad jeg vil."
Slam!
Nåja, jamen ha' det godt så....

Tja, man skulle jo nødig tro man kunne blive lykkelig.

søndag, april 16, 2006

Mobilløs

Det er fanme ikke sjov!!!
Jeg der engang svor jeg aldrig skulle have et mobilmonster er blevet en mobilafhængig.
Jeg har nu undværet mobilen siden natten til fredag, det har været ganske forfærdeligt.

Jeg mangler de små bip fra Thomas!!!
Jeg savner de små beskeder fra Kat!
Jeg savner mit ur, især mit vækkeur.
Jeg savner de små bip når der kommer et tv-program jeg gerne vil se.
Jeg savner de hysteriske bip fra kalenderen når der er noget jeg er ved at glemme.
Min mobil, min bamse, min sutteklud...

Og nu har mit yndlingssovedyr så lige tilbudt at jeg kan låne/få mobil af ham.
Så er jeg klar til at gå i seng og sove med ro i sjælen en nats tid!
Tak Thomas, tror ikke du ved hvor meget jeg holder af dig!
Overvejer endda gøre det forbi med Johan fra Magten, på trods af han er verdens lækreste!!! ;o)