La vita una ragazza sfortunato

Livet, som en usandsynlig uheldig københavnertøs ser det...

lørdag, april 30, 2005

Lørdag aften

Jeg har efterhånden et lidt anstrengt forhold til det skrevne ord.
Ikke så meget andres ord som mine egne.
Og det er jo skidt da jeg skriver meget.
Både til mig selv, for mig selv og til andre.
Og det er det der med det skrevne ord til andre der ofte ender galt...

Jeg sender en mail, og tænker bagefter: PIS!!!
Sender en sms og tænker: Store fjols!!!
Måske mit problem bare er jeg først tænker efter jeg har trykket på send.
De der satans tastaturer tager magten over mig, og bare lokker mig til at trykke på send.

I nat fik jeg to mails afsted.
Den første var ok....
En sætning, fuldtforståelig
Nummer to, jeg aner ikke hvad jeg prøvede at sige.
Den sidste mail jeg skrev sendte jeg ikke, og det er nok meget godt, for følgende er indholdet:

"Hvordan var det nu det var???
slmål!! Jeg skulle sptille et spæ//)))

npakw jwg avre shel se åpå de andre estree!!!"

Jeg kan tyde linie et fuldstændig, og gætte mig til linie to.
Men er der nogen der kan gætte hvad der skulle stå i den sidste sætning???
Jeg har ingen idé om det.

Nu har jeg lige modtaget en sms, og jeg vil gerne svare, men jeg tør ikke...
Tænk nu hvis noget overtager mit tastatur igen, og jeg endnu engang glemmer at tænke inden jeg trykker send?

Måske jeg skal finde en anden kommunikationsform?

Lørdag morgen

Hmmm, gud ved hvad det er der bliver puttet i øl så man fuldstændig mister evnen til at gøre sig forståelig?
Og mister evnen til at stave?
Hmm, nåmen, det gode ved i nat var, at jeg ikke sendte underlige beskeder til folk.
Det er altid smart når man har været ude, fatte sin mobil og tjekke Sendte beskeder...
Så ved man hvem man skal undgå et par dage.
Men på den anden side: Fra fulde børn og babyer skal man høre sandheden.
Bruger politiet alkohol som sandhedsserum?

fredag, april 29, 2005

Juhuuu, fredag

Jeg har lige fået vældig gode, super gode, altså VIRKELIG gode nyheder.
Og jeg har delt dem med et par stykker af dem der er mig nærmest.
Der er en jeg gerne vil fortælle det videre til, og jeg ved det er bedst at lade være.
At lade som ingenting, men argh, jeg er så jeg er ved at sprænges!!!
Fornuften siger: "Lad være, lad som ingenting..."
Men mit hjerte, som jeg alt for ofte lytter til, det som får mig til at glemme fornuften siger: "Fint, gør det, fortæl fortæl og håb på det bedste der også. Det kører for dig så hvad kan der ske???"

Hmm, jeg gør det, jeg lytter på hjertet frem for fornuften.
Og hvem ved hvad der sker ved det?

Endelig fredag?

Så har man weekend, og man glæder sig til at skulle slappe af, ikke lave det mindste fornuftige, hygge sig, spise is, slappe af og lave de ting man ikke fik gjort i løbet af ugen...
Så åbner man sin kalender.
Og pludselig ser man at den weekend der skulle virke afslappende pludselig er meget mere stressende end hele ens arbejdsuge.
Der er ikke et hul!
Jeg har ikke engang tid til tøjvask, og DET er kritisk.
Og alle de ting man havde glædet sig til man skulle hygge med i weekenden, de bliver skubbet endnu en uge.
Det er jo ikke engang pligter, det er ting som kan betegnes som hyggelige, men når nok af det hyggelige bliver presset sammen på meget kort tid, så bliver det stressende i stedet.

Allerede nu sidder jeg og glæder mig til mandag, så jeg kan komme på job igen, og få slappet lidt af...

torsdag, april 28, 2005

Torsdagen der ALDRIG ender

Ærlighed, endnu en underlig ting...

ALLE hylder ærlighed, men hvor mange er ærlige?
Er folk bange for at være ærlige?
Bange for at såre andre?
Jeg vil da hellere såres lidt og få det overstået end jeg vil have en sludder for en sladder som ikke rigtig fører til noget.
Åbn munden, sig jeres mening, også selv om det sårer...
Man kan jo også godt sige sandheden på en pæn måde.

Ingen tvivl om jeg også fyrer små hvide løgne af, jeg er en tidligere MESTERLØGNER!!!
Men det var for svært at finde rundt i...
Især når jeg selv endte med at tro på mine løgne.

Skal vi lave en aftale?
Jeg siger sandheden hvis du gør...

Torsdag stadig

Tid er noget underligt noget

Nogle dage går fantastisk hurtigt, mens andre, som i dag, går så langsomt at man slet slet ikke kan overskue de sidste timer af en arbejdsdag.
Man burde stikke af!
Man burde stikke ud i verden og finde en jordbær is eller noget i samme stil.

Og man kan håbe på det kun er mens man er på job tiden går så langsomt.
Og at så snart klokken er 16, så begynder tiden at fungere normalt igen

Torsdag

Hvis det er rigtig, hvis det er rigtig at Edvard Munchs Skriget, og et af mine yndlingsmalerier, nemlig hans Madonna, er blevet brændt kan jeg godt finde på at blive morder!!!
Man brænder ikke kulturskatte!!!!
Jeg håber en eller anden ussel samler har gemt det væk på et loft, så der er en sansynlighed for at vi får det at se igen...

Onsdag

Jeg elsker København!!!!

Det er de små ting der gør det.
Jeg skulle i biografen i aften, det regnede
Og der, midt i Brønshøj, midt på Frederikssundsvej, stod 4 røde køer.
I regnen!!!